Forside Generelt Få mere ro på kontoret

Få mere ro på kontoret

1261
0

Ro – underforstået som arbejdsro – er en essentiel del af at kunne producere, viden, materialer m.m. på de mange arbejdspladser i Danmark. Mange af disse arbejdspladser er baseret på større kontorlandskaber, de såkaldte storrumskontorer, hvor man har let adgang til sine teams og kolleger.

Der kan siges mange gode ting om denne kontorform, men desværre fremmer den ikke altid et miljø, hvor der er plads til koncentration og fordybelse.

Netop koncentration og fordybelse er nøgleord, hvis man som ansat skal producere, det som er forventet. Desuden er det vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø, da man nødig skal rammes af stress eller irritationer over støj.

Vi vil herunder se på 3 måder, du kan mindske støj på arbejdspladsen.

Invester i egnede kontorartikler

Hvis man vil støjen til livs, må man også være beredt på at investere. Det bør dog aldrig være årsag til panderynker at bruge penge hertil, da det giver igen i form af output til virksomheden. Af gode redskaber kan vi anbefale:

  • Skillevægge – bløde, så de tager så meget lyd som muligt

  • Loftdæmpere – også med det formål at tage lyden

  • Bordskærme – til at fjerne visuelle forstyrrelser og tage støj. NB! Bordskærme giver også mere følelse af privatliv, hvilket afstresser yderligere.

Skab regler for færden i kontoret

De sociale regler kan gøre en kæmpe forskel, hvis de implementeres rigtigt. Det at have en fælles forståelse for hvordan man skal opføre sig, kan være forskellen på et produktivt kontor og en ”voksenlegeplads”. Ved at give alle en forståelse for, at man skal agere på en bestemt måde, kan man hurtigere opbygge et sundt miljø, hvor fokus hviler på respekt og produktive rammer – uden at det behøves at være et fy-ord at tænke socialt.

Inddel i zoner

Det kan være en god hjælp at inddele områder efter deres tiltænkte funktion. På den måde kan man etablere områder til teammøderne etc. Dermed fjerner man helt automatisk meget af den støj, som ellers kunne opstå, hvis kollegerne slog deres skriveborde sammen for at afholde deres møder der. Den effekt skal man bestemt ikke undervurdere.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here