Forside Generelt Sabbatår i Nepal

Sabbatår i Nepal

166
0

Hvis man skal beskrive et sabbatår i Nepal med et ord, så er det ’majestætisk’. Bjergrige Nepal er nemlig noget for sig, og det er den bedste rejse i sabbatåret for dig, der vil opleve natur, der tager vejret fra dig – bogstaveligt fortalt.

Efter flere år med idræt på skoleskemaet, er mange unge i en god form, når de holder sabbatår. Derfor er det året, hvor du skal på den ultimative trekking oplevelse. Trek til legendariske Everest Base Camp, som ligger i 5500 meters højde. Her vandrer du i de smukkeste omgivelser, som hele tiden ændrer sig. Du kan blandt andet glæde dig til sneklædte bjergtoppe, kæmpe gletsjere, store og dybe dale og brusende floder. På toppen venter den smukkeste solopgang over verdens højeste bjerg, Mount Everest. Det er hårdt, men det er det hele værd.

Du kan også tage et mindre trek i Himalayas bjerge og få en fed oplevelse. Her kan du blandt andet møde de gæstfrie stammefolk, som lever en helt anden tilværelse end dig, se smukke risterasser, spise spændende mad ved bålet, sove i telt og se et af verdens flotteste solopgange.

Tilbring også nogle dage i Nepals hovedstad, Kathmandu. Byen byder på vilde aktiviteter, så du kan få krydset flere ting af på bucket-listen i dit sabbatår. Hvis du tør, kan du både bungy jumpe, tage på canyoning i vandfald, river rafte eller prøve verdens højeste swing.

Hvis du er mere til kultur, skal du gå på opdagelse i byens farverige templer, små gader, eksotiske butikker og skønne spisesteder. Byen vrimler med rare mennesker, cykeltaxier, knallerter og hellige køer, som alt sammen er med til at gøre Kathmandu til en unik rejsedestination i dit sabbatår.

Er du blevet hooked på at rejse til Nepal i dit sabbatår? Find meget mere inspiration til dit sabbatår her. Rejsebureauet Adventuredk har en rejsekalender, så du kan se, hvornår næste afgang går til Nepal.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here